Henrik Ibsens skrifter

Undertegnede dr: Henrik Ibsen ansøger om at det ved ​kgl: resolution må blive givet hans søn, Sigurd Ibsen, ​inscriberet candidatus juris ved ​Münchens universitet, adgang til at fortsætte sine juridiske studier ved universitetet i Kristiania uden forud at have underkastet sig ​examen philosophicum efter norsk reglement.

Min søn, Sigurd Ibsen er født i Kristiania den 23. December 1859. Efterat have tilbragt sine første år i Italien blev han den 8. Januar 1869 indsat i direktør Hölbes gymnasialskole i Dresden og gennemgik dersteds ​de nedre gymnasialklasser således at han ved vor overflytning til München ​efter stedfunden prøve kunde den 19. April 1875 optages i 1. overklasse ved det herværende kgl: Maximiliansgymnasium. Fra denne læreanstalt udgik han efter bestået afgangsexamen i Juli 1878 som adgangsberettiget til universitetet. Hvad denne afgangsexamens udfald angår, henvises til ​vedlagte «Gymnasial-Absolutorium», og for at undgå misforståelse har jeg erhvervet ​ ​rektors medfølgende erklæring om, at karakteren «sehr gut» her betegner første karakter. Min søn er således hersteds bleven student med ​præceteris. ​Et exemplar af gymnasiets program vedlægges.

Den 1. November 1878 ​indtrådte han som studerende ved ​universitetet i Rom og hørte dersteds indtil udgangen af Maj 1879 følgende forelæsninger: Ferri – theoretisk filosofi, Turbiglio – filosofiens historie, Ciampi – middelalderens historie, Pierantoni – folkeret, Palma – konstitutionel statsret, Correnti – ​finantsvidenskab, Blaserna – fysik. ​Vidnesbyrd fra professor Ferri vedlægges.

Den 25. Oktober 1879, ved semesterets begyndelse, inskriberedes min søn som juridisk studerende ved Münchens universitet. ​Hans ​borgerbrev medfølger. Ved dette universitet har han nu studeret i to semestere, og findes på 2den side af hans vedlagte afgangsbevis en fortegnelse over de forelæsninger, han hersteds har hørt. Hvad hans kundskaber forøvrigt angår, bemærkes at han, foruden tysk, taler og skriver fransk fejlfrit, læser og taler italiensk og forstår engelsk. I tidsrummet fra hans udtrædelse af gymnasiet og indtil nu har han studeret følgende værker; i nationalekonomi: Say – Traité d’économie politique, Boccardo – Trattato teoretico-pratico di economia politica, Rossi – Cours d’économie politique, M’Culloch – Principles of political economy, Chevalier – La monnaie, Wolowski – La question monétaire, ​Kneis – Das Geld, do – Der Kredit, Bastiat – Harmonies économiques, Roscher – Die Währungsfrage; i finantsvidenskab: Schmidt – Repetitorium der Finanzwissenschaft, v: Stein – Lehrbuch der Finanzwissenschaft; i politik og statsvidenskaber: Riehl – Die bürgerliche Gesellschaft, Walter – Naturrecht und Politik, v: Stein – Die Lehre vom Heerwesen als Theil der Staatswissenschaft, Bluntschli: Die Politik als Wissenschaft; i romerret: v: Scheurl – Lehrbuch der Institutionen, Arndts – Lehrbuch der Pandecten, Ihering – Geist des römischen Rechts.

Såfremt min søn skal kunne tænke på at blive ​norsk statsborger, vil det nu være ham nødvendigt at fortsætte sine juridiske studier i Kristiania. Efter hvad jeg foran har anført, vil det formentlig være indlysende at han er langt ude over det modenhedsstandpunkt, der ved examen philosophicum forlanges konstateret i Norge. Men da denne examen er grundet på et for ham fremmed og nyt reglement, vilde fordringen på, at han skulde underkaste sig samme for ham være ensbetydende med i et år at drages bort fra de studier, hvormed han nu beskæftiger sig.

Da han imidlertid nærer et af mig delt ønske om ikke at blive nødt til at ​expatriere sig og træde i fremmed statstjeneste, er det at jeg herved på hans vegne ​ansøger om at det ved kongelig resolution må blive ham tilladt at immatrikuleres som juridisk studerende ved Kristiania universitet uden forud at have underkastet sig examen philosophicum efter norsk reglement.